Hvad koster en professionel fotograf og hvad har indflydelse på prisen.
Professionelle fotografer har forskellige kompetencer, forskelligt billedsprog og nogen har specielt udstyr, som gør dem i stand til at løse specielle opgaver.
Som alle andre ydelser er det udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen, og husk på at den professionelle fotograf skal have et tidssvarende udstyr både hvad angår fotoudstyr, computer og software for at give kunden en professionel ydelse.
Herudover skal den professionelle fotograf også efteruddanne sig, for at kunne løse de opgaver kunderne ønsker.
Billedet har betydning for prisen
Et fotografi har sin helt egen markedsværdi. Hvis der er tale om et ganske almindeligt billede, som ikke har noget specielt særpræg, så vil prisen for dette billede typisk være lavere end det billede som er unikt, og ikke umiddelbart kan fotograferes igen.
Unikke billeder behøver ikke kun at afspejle en unik situation, der kan også være tale om at, der er anvendt et unikt udstyr, eller et unikt billedsprog med en særlig anvendt teknik.
Præsenter din virksomhed. Her kan du læse om hvad en professionel fotograf koster. Foto: Claus Sjödin ©
Kundens type og størrelse
Hvad skal billedet bruges til og i hvilket omfang, har selvfølgelig også indflydelse på prisen. Med andre ord, hvilken licens ønsker kunden til det specifikke billede.
Jo flere elementer licensen skal indeholde, jo mere koster licensen. Vil kunden have en eksklusiv licens, så fotografen ikke må sælge billedet til andre kunder, så påvirker det prisen i opadgående retning.
Her er tommelfinger-reglen, at kunden køber en licens der ikke giver ret til eksklusiv brug. Og husk, at Ophavsretsloven altid skal overholdes. Det betyder blandt andet, at fotografens navn altid skal anføres ved billedet eller i kolofonen, så det er muligt at finde tilbage til fotografen. Det er vigtigt at overholde disse spilleregler, fordi Copydan hvert år uddeler penge til blandt andet fotografer der har fået deres billeder vist online og i bøger, aviser, blade og magasiner.
Hvad får du for dine penge
Når du køber ydelser hos en professionel fotograf, skal du selvfølgelig også være sikker på, at det færdige resultat er professionel og pengene værd.
En professionel fotograf er – PROFESSIONEL. Det betyder også at du ikke køber tilfældige ydelser, men at slutproduktet er af høj teknisk kvalitet, at billedet formidler det budskab det skal og skaber merværdi for læseren og/eller virksomheden.
Derfor skal du bruge en professionel fotograf.
Se vejledende prisliste for redaktionelle opgaver